Fredag d. 1. april. kl. 15-18 er der inspirationskursus i Stendyssehallen, fælles spisning og en tur til ”Leret” hvis vi kan se nordlys.
Vi inviterer som noget nyt til et ”inspirationskursus” / træning i Stendyssehallen, hvor træner fra DGI Jørgen Nørgaard vil give vejledning/ genopfriskning i de grundlæggende teknikker i tennis spillet.
Kom og bliv opdateret på de nyeste teknikker – få tips og tricks og måske blive inspireret til at aflive gamle vaner.
Alle - og her mener vi alle - er velkomne – dog med en aldersgrænse på ca. 14-15 år. Og der er ingen begrænsning i antal deltagere.
Når vi er færdige kl.18 tager vi alle tilbage til klubhuset, hvor vi slutter dagen af med aftensmad, som tennisklubben sørger for.
Som en ekstra oplevelse satser vi på, at vi efter aftensmaden, kan se nordlys ude på ”Leret”. Det er med forbehold, da vi ikke ved, om det er overskyet, eller om nordlyset ikke lige kommer som annonceret.
Deltagelse er gratis og af hensyn til aftensmaden, vil vi gerne have tilmelding
til Susanne sms 2947 3867 el. susannekrohndjurhuus@gmail.com allersenest onsdag d. 30. marts men gerne tidligere.
Ved forårets senere trænings events (1. maj, 21. maj og 11. juni kl. 11-14) er alle børn naturligvis velkomne.
Lørdag d. 2. april kl. 10 er der standerhejsning og generalforsamling, som tidligere annonceret.
Tilmelding ikke nødvendig.
Tag ketsjeren med.
Vi håber at se rigtig mange af jer til begge arrangementer
Mange hilsner fra
Hirtshals Tennisklub
v/Susanne Krohn Djurhuus