1. Planlægning ved årets start
Ved årets begyndelse udarbejder bane- og aktivitetsudvalget et forslag til klubbens fælles aktiviteter for det kommende år. Forslaget danner grundlag for årets aktivitetskalender, som fremlægges til godkendelse af bestyrelsen. En endelig aktivitetskalender udgives i årets første måned.
2. Aktivitetskalender
Aktivitetskalenderen opstilles månedsvis og indeholder alle fælles aktiviteter med angivelse af måned/dag eller dato og eventuelt klokkeslæt.
Den kan omfatte, men er ikke begrænset til:
- Træning
- Gruppespil
- Klubevents
- Generalforsamling
- Andre arrangementer for hele eller dele af klubben
3. Banereservation ved fælles aktiviteter
- Ved de fælles aktiviteter reserverer baneudvalget de nødvendige baner.
- Fælles klubaktiviteter har altid prioritet i forhold til individuelle banereservationer.
- Der reserveres kun det antal baner, der er nødvendigt.
- Baner, der ikke benyttes, frigives hurtigst muligt, straks det står klart, at de ikke er påkrævet.
4. Løbende ændringer af aktivitetsplanen og fælles reservationer
Opstår der nye aktiviteter, eller eksisterende aktiviteter udvides, kan bane- og aktivitetsudvalget samt bestyrelsen foretage nødvendige ændringer i aktivitetskalenderen og banereservationerne — uanset tidligere planer. Der tages naturligvis hensyn til allerede reservationer fra klubbens medlemmer.
5. Individuel banereservation
Medlemmer som reserverer baner på eget initiativ kan reserverer 4 gange, 30 dage frem. Medlemmer kan frit reservere alle tider, der ikke er afsat til klubbens fælles aktiviteter.